Godbidder til træning Mine hunde får godbidder hver dag - nogen dage mere end andre dog... De dage, hvor vi træner tricks eller lydighed er det vigtigt, at hunden får nogle godbidder, der smager/lugter godt og som glider hurtigt ned undervejs. Det går ikke, hvis hunden bruger tid på at tygge sine godbidder under træning. Det tager tid og vi mister fokus. Når jeg træner med hundene der hjemme eller på træningspladsen, så har jeg oftest lidt forskellige godbidder med. Fælles for dem alle er, at de: - Er bløde - Er nemme at dele i mindre stykker - Lugter/smager godt (ifølge hunden) - Indeholder primært kød og helst ingen korn/andet fylde Engang var jeg af den holdning, at det er lige meget hvad godbidder indeholder, så længe hundens foder er godt. Men eftersom jeg bruger rigtig mange godbidder i løbet af dagen, og hundene får skiftet halvdelen af deres foder ud med godbidder 2-4 gange i ugen pga. træning, så går det bare ikke, at godbidderne indeholder mere fyldeprodukter end næring. Hvilke godbidder bruger du så? Jeg bruger oftest Olivers Kornfrie trænings godbidder. Olivers har nemlig et stort udvalg af forskellige kornfrie, bløde godbidder, som mine hunde er vilde med! Det jeg elsker ved lige netop "Olivers soft snacks grain free" er, at der 50% kød i, kun 5 % fedt og ingen korn! Derudover er der ikke tilsat sukker, salt eller farvestoffer. Det betyder altså at disse godbidder er forholdsvis sunde, og indholdet af vand er på 17%, så de er dejlig bløde - præcis som en trænings godbid bør være. En anden godbid som jeg også bruger til træning hedder "Olivers grain free duck snacks". Disse godbidder indeholder hele 70% kød og kun 7% fedt. Igen en godbid som vi bruger rigtig meget her hjemme. Fordelen ved disse trænings godbidder er, at de kan bruges til alle hunderacer. Jeg bruger dem både til mine chihuahuaer, hvor jeg knækker dem i mindre stykker, og til labradoren som får dem hele eller halve. Det anbefales dog først at bruge disse godbidder, når hunden har skiftet fra hvalpe- til voksentænder, da de godt kan klistre fast i de skarpe hvalpetænder. Som I kan se på videoerne nedenfor, så vil mine hunde hjertens gerne arbejde for Olivers bløde trænings godbidder.
0 Comments
|
Forfatter25 årig kvinde med stor interesse for hunde-træning og adfærd. Arkiver
December 2017
Kategorier
All
|