Så er der ikke længe til, at vi skal igennem en mørk aften, med massere af larm, brag og lys som kan gøre vores hunde meget bange - nogle blive endda angste. Jeg vil fortælle lidt om hvad man kan gøre på dagen og dagene op til, for at dæmpe eller helt fjerne nervøsiteten, men har man store problemer med sin hund, bør man tage kontakt til en hundeadfærdsspecialist eller dyrlæge, som har helt styr på angst hos hunde. De råd jeg skriver nedenfor kan ikke hjælpe alle hunde. Det er primært henvendt til hunde, som fx gør, hyler, ryster, og er rastløse - specielt kl 00.00. Vores hunde har en meget individuel reaktion på fyrværkeri, men de er uden tvivl mere eller mindre bange for larmen, og derfor er det vores pligt, at sørge for at gøre dem trygge i situationen. Det vi gør på selve dagen, for at forebygge nytårsangst Hele nytårsdag og aften er dedikeret til hundene. Vi starter allerede om formiddagen med enten en gå tur eller træning. Når vi træner hundene denne dag handler det om at få dem godt trætte! Vi træner lydighed, tricks, balance og rundering indtil de nærmest ikke kan mere. De vil også komme ud og gå en tur på 30-60 min. - gerne sammen med andre hundevenner, hvor de vil få snust, leget og bare hygge sig med de andre. De vil få mindre mad om morgnen end de plejer, da de vil blive aktiveret med mad når folk begynder at skyde af. Omkring kl. 00.00 vil de få et lækkert råt ben, som de forhåbentlig vil bruge al deres opmærksomhed på. Paya er en hund, der køre i højt gear og reagere på en hver høj lyd denne aften, derfor vil hun på selve dagen få et kost tilskud, som tager toppen af angsten. Gode råd til nytåret Medicin/kost tilskud Er hunden meget bange eller direkte angst, så bør man hurtigst muligt snakke med en adfærdsspecialist eller dyrlæge, som i samråd med dig kan finde ud af, hvad der er bedst til netop din hund. Jeg vil ikke anbefale noget bestemt mærke, da det er individuelt hvad der hjælper, og der udvikles nye kosttilskud hvert år. Mentaltræning Noget af det bedste man kan gøre for sin hund denne aften, er at gøre den træt mentalt. Jo trættere hunden er, jo mindre vil den tænke på larmen/lyset udenfor. Tag ud i skoven, lad hunden snuse, gå spor, leg gemmeleg, træn tricks, lydighed, agility, balance, tag til hundesvømning, lad hunden løse opgaver som fx aktivitetsbræt/legetøj. Der er mange muligheder, og de kan sagtens kombineres. Mindre vild leg og mere træning Jo mere man kaster med legetøj/pinde og leger træklege, jo mere stresset bliver hunden, og det gør den ikke mentalttræt, men nærmere mere obs på hvad der sker omkring den. Så drop hellere den vilde leg, og lav det til træning i stedet for - fx lær hunden at apportere (gerne i forskelligt terræn, og hvor den skal lede efter genstanden), lær hunden at finde genstande, lær hunden at aflevere osv. Gear ikke hunden op fysisk uden at gøre den træt mentalt. Jo mere fysisk træning hunden får, jo mere udholdenhed får den. Så: træn, træn, træn! Hunden skal blive mentalt træt, så den kan ignorere hvad der sker omkring den. Hold nytår langt ude på landet, eller endnu længere væk! Det kan være en rigtig god idé at tage så langt væk fra fyrværkeriet som mulig, specielt hvis man har en hund, der har dårlig erfaring med høje lyde, brag, pludselig lys osv. Lad den aldrig være alene Lige netop denne aften er en aften, hvor INGEN hunde bør være alene hjemme, og det er uanset om de normalt er ligeglade med fyrværkeriet. Tænk, hvis hunden bliver forskrækket lige netop den aften, hvor I ikke ser det, og så er den bange resten af livet. Det er ikke til at vide, hvad der vil ske - og hundene kan reagere forskelligt fra år til år. Så mit bedste og vigtigste råd er: bliv hjemme, tag hunden med dig eller få den passet. Afled hunden, før den bliver bange Det bedste vil helt sikkert være, at hunden ikke når at blive bange, og det kan klares ved at hunden sover det meste af aftenen. Det vil hunden typisk gøre, hvis I har været ude og træne, svømme, gået en lang spændende tur eller lignende, og når den så er vågen ligger den måske og tygger i et råt ben, i en KONG med frossent vådfoder i, eller hvad man nu lige har som hunden vil elske. En hund der spiser er en mindre stresset hund. Holder man gang i hundens spytproduktion, så holder man også gang i dens mave-tarmsystem, og så bruger den derfor energi på at fordøje og mindre energi på at være stresset. Hundens krop kan på den måde ikke lukke helt ned, som en angst hund vil gøre. Lad hunden have sit eget trygge sted Ved at give hunden sit eget sted, som fx et bur, en hule, en kurv eller andet som den kan lide at gemme sig i, så kan man faktisk gøre hunden meget tryggere selvom det brager udenfor. Det vil være en god idé at hunden allerede er vant til stedet inden nytårsaften, og det kan også bruges i andre situationer, fx når man har mange gæster på besøg eller andet, der kan stresse hunden. Træk også gerne gardiner/percienner for vinduerne. Tænd for musik eller tv Hvis hunden er vant til lyde fra TV'et eller musik, så kan det være en god idé at tænde for det, især kl 00.00 da det kan hjælpe på at overdøve larmen udenfor. Men gør det kun, hvis hunden ikke ser ud til at være generet af det. Husk snor, halsbånd / sele og hundetegn! Når eller hvis hunden skal luftes om aftenen, så husk endelig at give både halsbånd eller sele og snor på hunden, så den ikke løber væk hvis der pludselig kommer en raket eller andet fyrværkeri, og lad endelig vær med at lufte hunden klokken tolv. Det sker desværre, at nogen tænker "min hund er ikke bange, så den kan komme med ud og se på fyrværkeri". Men det er jo sådan, at hunde ikke tænker, når de bliver bange. De løber indtil faren er forbi, dvs. hvis den bliver forskrækket udenfor denne aften, så løber hunden indtil den ikke kan mere, så lad den endelig blive inde i tryghed! Husk også hundetegn HVIS nu, at den får revet sig ud af snoren, så hunden kan komme hjem igen hurtigst muligt. En rask hund kan godt holde sig tæt fra det bliver mørkt til næste morgen, så er hunden meget bange, er det en god idé at lade vær med at lufte den før morgnen efter nytårsaften. Husk på: DIN hund - DIT ansvar! Nedenfor ses billeder af eksempler på, hvad man kan lave med sin hund for at gøre den mentalttræt - se mere under Indendørs aktivering
0 Comments
|
Forfatter25 årig kvinde med stor interesse for hunde-træning og adfærd. Arkiver
December 2017
Kategorier
All
|