En sætning man ofte høre som småhundeejer: "Chihuahuaer og andre små hunde er aggressive overfor store hunde" Ja, det er delvis rigtigt! Alt efter hvilke øjne man ser det med. Selvom de små hunde er godt socialiseret fra hvalp af, så er alle andre hunde bare meget større end dem, og når der kommer en anden hund hen imod dem, så kan de altså ikke se andet end en kæmpe snude og nogle store øjne der kigger på dem - de kan IKKE se resten af hundens kropssprog. Det er der de ofte går i forsvar (bliver "aggressive"), for hvad skulle de ellers gøre? De fleste små hunde starter ud med at underkaste sig, men kan det virkelig passe at de skal underkaste sig gang på gang? Og hvad så når den lille hund har ligget på ryggen i 30-60 sekunder imens den anden hund snuser godt og grundigt til den lille, men den lille faktisk hellere vil undgå sådan en situation? Skal den så bare blive liggende til den store er færdig? Eller må den godt stå på alle fire ben og sige fra? Og skal det egentlig helt der ud, hvor den lille altid er nød til at sige fra? Det er selvfølgelig både den store og lille hundeejers ansvar at begge hunde får en god oplevelse ved at møde hinanden, så tænk lige en ekstra gang over det, når I møder en hund af modsat størrelse - Vil de få noget godt ud af at møde hinanden? Kan jeg sige stop på hundenes vegne? Kan min hund forstå, når den anden siger stop, eller skal jeg hjælpe til? Gider min hund overhovedet mødes med den anden? Paya er en af de hunde, der lige fra start af har underkastet sig ved møde af en anden hund, og hun siger ofte fra efter kort tid, da hun ikke er tryg ved at ligge på ryggen i flere minutter imens der er et kæmpe hoved over hende. Mange hunde (og hundeejere) har ikke fornemmelsen af "nu er det nok for hunden" og det forstår jeg ærlig talt ikke. Man burde jo som hundeejer sætte sig godt ind i deres sprog, så man kan forstå dem. Jeg lærte hurtigt den fornemmelse hos Paya, da jeg ikke vil have at hun gang på gang er nødsaget til at underkaste sig og/eller gå i forsvar for at få den anden hund væk, men der er faktisk mange hundeejere, der tager det som en fornærmelse, hvis jeg på hundenes vegne siger "nu er det nok" og adskiller hundene. Jeg føler ikke for, at min hund skal ud i det behov for at forsvare sig selv, for at komme væk fra en anden hund - man ved jo heller ikke, hvad den anden hund siger til at "få nogle ting af vide," af den lille hund. Når det er sagt, så er der MANGE store og små hunde der har det godt sammen. Både dem, der bor sammen og dem, der mødes i skoven, parken mm. Man skal bare huske på, at se mødet / situationen fra begge hundes perspektiver, og ikke kun sit eget. Paya har også en del gode venner som vejer helt op til 60 kg. men hun fungere helt sikkert bedst med dem på egen størrelse. Hundene på billedet går jævnligt til træning sammen, men hver gang de mødes er det tydeligt, at se hvad begge hunde tænker. Der er intet negativt i det, da begge ejere er ansvarlige og lader hundene få en positiv oplevelse ved at hilse på hinanden i moderate mængder. Med dette opslag holder jeg hverken med den ene eller den anden - se og forstå budskabet. :-)
1 Comment
|
Forfatter25 årig kvinde med stor interesse for hunde-træning og adfærd. Arkiver
December 2017
Kategorier
All
|