Der findes faktisk mange forskellige ting man kan lave med sin hund - de fleste hundesport egner sig til alle racer, og findes i langt de fleste byer i hele DK. Jeg har lavet en liste over de ting jeg lige kan komme på, og kort beskrevet dem. Fælles for al træning er, at det oftest giver hunden meget bedre selvtillid og tillid til ejer, hvis de rette metoder bliver brugt. (positiv forstærkning) Vil du gerne gå til træning med din hund, så prøv at google træningen og din by, fx "Agility Silkeborg". Alle billeder er lånt med tilladelse fra ejer og må ikke kopieres. Hvalpetræning Den første her er ikke en sport som sådan - men det kan være starten på et godt samarbejde og inspiration til hund og ejers fremtidige træningsliv. Hvalpetræning er yderst vigtigt for alle hunderacer. Til hvalpetræning lære hundene at omgås (og ignorer) andre mennesker og hunde. De fleste trænere vil desuden fortælle hvad man kan bruge hunden til senere hen, og præsentere hund og ejer for hundesport som fx agility og rally. Til hvalpetræning træner man oftest kontakt, lineføring, sit, dæk, på plads, for-sjov-øvelser mm. Agility Agility er for alle hunde, der elsker at løbe, hoppe og balancere. Det handler dog også om at have god kontakt med sin hund, så man kan gennemføre en bane korrekt og på hurtigst tid. Man kan de fleste steder starte til begynder-agility når hunden er minimum 9 måneder og har den grundlæggende lydighed på plads. Enkle forhindringer kan man starte med før hunden er 9 måneder, fx slalom, balance og tunnel - men start aldrig på dette uden en træners hjælp, da man nemt kan komme til at skade hunden ved forkert eller ovendrevent brug. Rally Også kaldet rally-lydighed, rally-O og rally-obedience. Det er en sjov sport baseret på lydighed og samarbejde mellem hund og ejer/fører. På konkurrenceplan skal hund og fører gå en bane af skilte med forskellige øvelser, men til træning trænes ét skilt ad gangen, og når man er klar sættes flere skilte sammen til en bane. En rallybane består af 10-20 skilte, som viser, hvilke øvelser man skal udføre. Som begynder er det nemme øvelser som sit, dæk, snurre rundt, bliv imens fører går rundt om hunden, og så er de fleste af skiltene faktisk "følg føreren" fx retnings-skift, temposkift, bakke med hunden, mm. Alle hunderacer kan træne rally uanset alder, også dem med dårlige led og gigt, da der ingen større fysiske udfordringer er i rally. Weightpull Weightpull er en sport, hvor hunden skal trække en vogn med last efter sig. Det er en trænings form som skal tages seriøs for ikke at overbelaste hunden. Det kræver en speciel sele og som alt andet hundetræning skal man sætte sig godt ind i det. I starten lader man hunden trække meget lette ting som fx kæder eller flasker, og stille og roligt øger man vægten så de forsigtigt opbygger muskler og kræfter til at trække en vogn med med stigende vægt. Det er en sport som mange hunde synes er sjov og det kræver god kontakt mellem hund og ejer. Alle racer kan bruges, men oftest bruges der stærke hunde som amstaff, bulldogs og bullterrier. Jeg har dog set alt fra chihuahuaer til mastiffer. IPO Denne form for træning forbindes tit med politihunde, men faktisk kan de fleste racer bruges. Det kan trænes på konkurrenceplan eller "bare for sjov" (på hyggeplan). IPO er inddelt i 3 klasser: IPO I, IPO II og IPO III, hvor IPO I er begynderprogrammet og IPO III er for den fuldt uddannede hund. Hver klasse er inddelt i 3 grupper: A: Sporarbejde B: Lydighedsarbejde C: Forsvarsarbejde Parkour Hunde parkour er balancetræning for hunden. Ideen er at lade hunden komme rundt i forskelligt miljø ved at klatre, balancere, kravle, gå/løbe igennem og hoppe over forskellige forhindringer. Hunde parkour kan trænes overalt. Det eneste man skal bruge er forhindringer som fx kan være træer, rør, sten, bænke, mure osv. Træningen kan nemt (og skal) tilpasses hundens fysiske form og alder. Ved denne træning får hunden større kropsbevidsthed og tillid til sig selv og sine omgivelser. Tricks Her kan alle racer bruges! Det handler blot om at bruge den rette metode. Nogle hunde kræver meget motivation fra både ejer og godbidder/legetøj, mens andre ikke kræver ret meget. Trickstræning er en rigtig god måde til at lave noget sjovt med hunden, samtidig med at man får en god kontakt og tillid mellem hund og ejer. Der findes et hav af sjove og seje ting man kan lave med sin hund. Som på billedet kan man fx lære hunden at holde noget i munden. Jagthunde Idag handler det at være jagthund primært om at kunne apporterer et dyr, der er skudt af jægeren. Her bruges primært spaniels og retrievere. Derudover skal den grundlæggende lydighed være på plads, og der skal være god kontakt mellem hund og ejer. Ringtræning Ringtræning er hvor man træner hunden til at gå pænt, stå stille og vise sig fra sin bedste side sammen med sin ejer. Det bruges når man skal til udstilling med sin hund. Lure coursing En sport, hvor det gælder om at have den hurtigste hund. Sporten henvender sig mest til mynder, men man ser flere og flere racer, der bliver brugt til det på hyggeplan. Det handler det om at hundene skal jage en "hare" - som kan være et skind, på en snor der via en maskine trækkes rundt på banen. Healwork To Music - "dogdancing" HTM også kaldet dogdancing er en sport, hvor det kræver meget god kontakt mellem hund og ejer/fører. Man udføre en masse sjove og seje tricks, så det til musikken bliver en dans mellem hund og fører. HTM kan dyrkes på hyggeplan eller konkurrenceplan.
0 Comments
En sætning man ofte høre som småhundeejer: "Chihuahuaer og andre små hunde er aggressive overfor store hunde" Ja, det er delvis rigtigt! Alt efter hvilke øjne man ser det med. Selvom de små hunde er godt socialiseret fra hvalp af, så er alle andre hunde bare meget større end dem, og når der kommer en anden hund hen imod dem, så kan de altså ikke se andet end en kæmpe snude og nogle store øjne der kigger på dem - de kan IKKE se resten af hundens kropssprog. Det er der de ofte går i forsvar (bliver "aggressive"), for hvad skulle de ellers gøre? De fleste små hunde starter ud med at underkaste sig, men kan det virkelig passe at de skal underkaste sig gang på gang? Og hvad så når den lille hund har ligget på ryggen i 30-60 sekunder imens den anden hund snuser godt og grundigt til den lille, men den lille faktisk hellere vil undgå sådan en situation? Skal den så bare blive liggende til den store er færdig? Eller må den godt stå på alle fire ben og sige fra? Og skal det egentlig helt der ud, hvor den lille altid er nød til at sige fra? Det er selvfølgelig både den store og lille hundeejers ansvar at begge hunde får en god oplevelse ved at møde hinanden, så tænk lige en ekstra gang over det, når I møder en hund af modsat størrelse - Vil de få noget godt ud af at møde hinanden? Kan jeg sige stop på hundenes vegne? Kan min hund forstå, når den anden siger stop, eller skal jeg hjælpe til? Gider min hund overhovedet mødes med den anden? Paya er en af de hunde, der lige fra start af har underkastet sig ved møde af en anden hund, og hun siger ofte fra efter kort tid, da hun ikke er tryg ved at ligge på ryggen i flere minutter imens der er et kæmpe hoved over hende. Mange hunde (og hundeejere) har ikke fornemmelsen af "nu er det nok for hunden" og det forstår jeg ærlig talt ikke. Man burde jo som hundeejer sætte sig godt ind i deres sprog, så man kan forstå dem. Jeg lærte hurtigt den fornemmelse hos Paya, da jeg ikke vil have at hun gang på gang er nødsaget til at underkaste sig og/eller gå i forsvar for at få den anden hund væk, men der er faktisk mange hundeejere, der tager det som en fornærmelse, hvis jeg på hundenes vegne siger "nu er det nok" og adskiller hundene. Jeg føler ikke for, at min hund skal ud i det behov for at forsvare sig selv, for at komme væk fra en anden hund - man ved jo heller ikke, hvad den anden hund siger til at "få nogle ting af vide," af den lille hund. Når det er sagt, så er der MANGE store og små hunde der har det godt sammen. Både dem, der bor sammen og dem, der mødes i skoven, parken mm. Man skal bare huske på, at se mødet / situationen fra begge hundes perspektiver, og ikke kun sit eget. Paya har også en del gode venner som vejer helt op til 60 kg. men hun fungere helt sikkert bedst med dem på egen størrelse. Hundene på billedet går jævnligt til træning sammen, men hver gang de mødes er det tydeligt, at se hvad begge hunde tænker. Der er intet negativt i det, da begge ejere er ansvarlige og lader hundene få en positiv oplevelse ved at hilse på hinanden i moderate mængder. Med dette opslag holder jeg hverken med den ene eller den anden - se og forstå budskabet. :-) Dét spørgsmål får både min kæreste og jeg rimelig ofte, når vi er ude at gå med vores hunde. Alle hunde kan trænes - nogen er nemmere og mere arbejdsvillige end andre, og tro det eller ej, chihuahuaen er en af de meget nemme! Chihuahuaen er en aktiv hund, der dagligt kræver at blive stimuleret mentalt, da de ellers ender med at udføre uønsket adfærd som humpen, strinten, gøen, aggressivitet, nervøsitet mm. - de bliver, ligesom alle andre hunde, stresset over mangel på stimulering og det påvirker deres livskvalitet. Chihuahuaer er kloge og meget arbejdsvillige - De VIL gerne træne og lære, de vil gerne undersøge ting og behandles som en hund! Opfylder man disse krav får man en velsocialiseret og afbalanceret lille hund, man stolt kan have med rundt i skove, parker, byen, hos familie mm. Ved at træne sin hund styrker man dens selvværd og selvtillid. Den får en følelse af at være mere værd og at den kan flere ting. Den kan blive meget mere selvsikker på fremmede ting/dyr/mennesker - så har du en nervøs hund bør du straks gå i gang med både træning og socialisering. Uanset hvilken hunderace man har, bør man altid vælge at gå til en eller anden form for hvalpetræning. Det er den vigtigste tid i hundens liv, hvor socialisering og opdragelse spiller en stor rolle. Her lære hunden at omgås andre hunde og mennesker uden nødvendigvis at lege, de lære at ignorer andre på gåture, at stole på fremmede og de basale ting som fx indkald. Derudover lære ejeren også noget! Det er ikke kun for hundens skyld, at man går til træning - en hundetræner træner i realiteten ikke andres hunde, de træner jo hundeejerne så de kan lære at træne deres hund. Dansk Agility Forening - ikke kun agility. Vi startede til hvalpetræning hos Dansk Agility Forening ca. to uger efter vi fik Boss og Paya - vores to chihuahuaer fra oktober 2014. Allerede før jeg fik Paya vidste jeg, at jeg ville træne med hende resten af hendes liv. Jeg havde håbet på, at vi kunne gå videre til agility efter hvalpetræning og unghunde lydighed, men det går desværre ikke med hendes dårlige knæ. Vi startede derfor til rally-lydighed, som i starten ikke var noget for mig - jeg ville jo gå til agility! Nå, men jeg holdt stadigvæk fast i at hun skulle gå til træning, og efter få uger steg min interesse for rally mere og mere. Inden jeg vidste af det var jeg pludselig til klubmesterskab og fik 1. pladsen i ultra-begynder med min 1 årige chihuahua! Det var vildt, tænk at sådan en lille nuttet ung hund kunne have så stor lyst til at udøve lydighed. Inden da havde vi også vundet 1. pladsen i Føre-hund samarbejde (unghunde lydighed) som ses på dette billede. Politihundeforening Da hundene blev 6 måneder gamle startede vi på hyggeholdet i Dansk Politihundeforening. Et hold for alle racer i alle aldre (efter hvalpehold). Her miljøtræner vi rigtig meget - vi går vi ture forskellige steder, køre med offentlig transport, rundere, går spor, træner tricks, tager i hunde svømmehal mm. Det er et super hyggeligt hold med mange forskellige hunderacer og mennesker der dele samme interesse som en selv; nemlig det at have hund. Med PH laver vi af og til opvisninger i Silkeborg by, hvor vi viser et lille udpluk af hvad vi laver med hundene, når vi er til træning. Tricks Paya og Boss har altid været meget lærenemme. Vi startede med klikker allerede dagen efter de kom hjem til os, og efter en uge kunne Paya både sit, dæk, give pote, gå i kurven, kravle og snurre rundt - med lidt hjælp selvfølgelig. Paya kan mange sjove tricks som fx sid pænt, rydde op, bakke, halse, gå slalom mellem mine ben osv. Det kræver ikke ret meget tid at træne tricks med sin hund - det kan gøres et par gange om dagen i 5-15 minutter ad gangen, og så har hunden allerede lært noget. Vil du gerne træne tricks der hjemme og har brug for råd og vejledning? Så kig forbi www.hjertehund.dk. Her kan du nemt og billigt tilmelde dig online træning. Det er iøvrigt aldrig for sent at gå i gang med at træne - en hund kan trænes hele livet, og gamle hunde kan GODT lære nye tricks, også en chihuahua. :-D Så JA, en chihuahua kan godt trænes / opdrages! Det hele afhænger af hvad man som ejer lægger i det at have hund. :-)
|
Forfatter25 årig kvinde med stor interesse for hunde-træning og adfærd. Arkiver
December 2017
Kategorier
All
|