My blev d. 02/08-2017 opereret (steriliseret) pga. livmoderbetændelse. Hvordan fandt jeg ud af, at My havde livmoderbetændelse? Faktisk, så var det de mindste små ændringer i adfærden, der fik mig til at reagere. My kom ud af løbetiden for ca. 1 måned siden. For 2 uger siden var jeg ved dyrlægen fordi My slikkede sig meget i begge huller bagi.. Hun var tydeligt generet og fik derfor tømt analkirtler hos dyrlægen, men slikkeriet på kønsorganet kunne skyldes at hun var ved at blive falsk drægtig. My var også lidt mere rolig end normalt. Temperatur, adfærd og tilstand var ellers ok. Dyrlægen mærker på maven, primært for at se om My reagere på det. My reagerede ikke på smerter i mave/livmoder. Dyrlægen tale om, at det kunne være begyndende livmoderbetændelse, men at det ville være for tidligt at konstatere, også ved scanning. Det ville også undre dem, hvis det var livmoderbetændelse, når hun er så ung (1 år og 9 måneder). Så vi tager hjem med My. Slikkeriet fortsætter, men My spiser, drikker, er aktiv udenfor, træner og går ture som normalt - dog er hun mere rolig indenfor. Jeg bliver ved med at sige, at hun opføre sig underligt, og at jeg tror, at der er noget galt fx livmoderbetændelse.. Men da jeg også godt ved, at jeg selv er lidt hysterisk (?) angående mine hunde, så prøver jeg at tage det stille og roligt, og "se tiden an". De sidste par dage reagere My ikke ret meget på kattene (hun plejer at jage dem), hun putter rigtig meget, reagere sjældent på at de andre hunde leger (hun kan ikke se på andre hunde lege, uden at blande sig), men vil gerne gå ture, lege, løbe og træne udenfor. Hilser gladeligt på diverse mennesker og hunde. D. 31/7 og 1/8 vil hun ikke spise sin tørkost, hvilket er meget unormalt for My! Hun æder normalt ALT og vil ikke dele med nogen. D. 1/8 om formiddagen lod hun vores anden tæve Paya spise My's tørkost, hvilket aldrig er sket før. Jeg beslutter derfor at få hende tjekket igen, hvor hun reagere en lille smule når dyrlægen mærker på maven, men temperaturen er fin og der er ingen udflåd at se. Hun har drukket, spist og været fin aktiv de sidste mange dage, pånær de sidste to dage angående foder. Hun er stadigvæk aktiv udenfor. Jeg siger, at jeg gerne vil have hende scannet for at være sikker, og det gør vi så. På scanningen var det tydeligt for dyrlægerne at se, at der var noget galt. Livmoderen var 2-3 gange større end den skulle være, så vi bestilte en tid til at få opereret livmoderen ud dagen efter. D. 2/8-2017 blev My så opereret. Vi fik også lov til at se livmoderen, og hold da op den var stor! Dagen inden havde hun fået antibiotika som havde taget det værste betændelse, der var derfor ikke rigtig noget puds/udflåd at se, men der var ingen tvivl om, at hun var generet af livmoderen, og at det var dumt at forsøge at behandle hende for det med medicin, da det uden tvivl ville komme igen ved de næste løbetider. Og My skal jo ikke bruges i avl, så en sterilisering blev det. :-) D. 3/8-2017. My har det ok. Hun er ikke vild med den bodystocking som hun skal have på. Hun har den derfor kun på, når hun er alene / uden opsyn, fordi hun rigtig gerne vil slikke i såret. My er allerede på benene, spiser, drikker og vil gerne gå tur. Stingene irritere hende, så dem glæder vi os til, at hun skal have fjernet om ca. 10 dage. Symptomerne på livmoderbetændelse kan variere meget. De typiske tegn er feber, udflåd, øget drikkelyst, inaktiv mm.
0 Comments
|
Forfatteren25 årig kvinde med stor interesse for hunde-træning og adfærd. Arkiver
January 2020
Kategorier
All
|