Boss og Paya (og Jacob og jeg) har i dag bestået et kursus som hedder "læsehund". Det betyder at vi nu må komme på biblioteket 1-2 gange i ugen og mødes med et barn, der måske mangler lidt motivation til at læse. En læsehund er kort sagt, en hund, der vil motivere barnet til at læse højt, og jo mere barnet læser jo bedre bliver det. Hunden vil med sit rolige og kærlige sind give barnet ro og tid til at komme igennem ordene, uden at dømme eller rette barnet. Ved gentagen læsning med en læsehund vil barnet kunne få styrket sit selvværd og selvtillid - det kan være, at barnet bliver mere sikker på sig selv og derved får større lyst til at læse for andre mennesker, fx læse højt i klassen sammen med de andre. Derudover er læsehunden en sjov ven, der efter læsningen gerne vil lege, træne eller bare nusses lidt mere. Vi valgte at blive læsehunde, fordi at vores hunde elsker børn, og børn elsker (ofte) små søde hunde som Boss og Paya, og vi vil derfor sammen med vores hunde nyde at kunne hjælpe børn, der har det svært ved at læse. Kursuset var et heldags kursus med både teori og en form for prøve, hvor hunden blandt andet blev rørt over hele kroppen, skulle vise lidt lydighed og hvordan den/vi håndterede forskellige forstyrrelser og situationer - og til sidst skulle et barn læse højt for hunden. Boss og Paya bestod med massere af ros, så det er vi super glade for. Vi glæder os til at starte. :-D I kan læse meget mere om læsehunde på www.læsehunde.dk
0 Comments
|
Forfatteren25 årig kvinde med stor interesse for hunde-træning og adfærd. Arkiver
January 2020
Kategorier
All
|