Paya fik d. 6/6-2016 fjernet søm i højre knæ, og 10 dage senere fik hun fjernet stingene og er nu HELT færdig med operationerne og genoptræning. Hende og Boss var forbi Magtor d. 10/6 og fik af vide, at det går rigtig godt. Begge har fin muskulatur og skal bare fortsætte med vores gåture og træning.
Paya er igen startet til rally træning, og det kan virkelig mærkes, at vi ikke har trænet ret meget de sidste 5 måneder. Så jeg ved, hvad jeg skal lave i sommerferien. ;-) Der er ikke så meget mere at sige vedr. knæene. Det går bare SÅ godt med dem.
0 Comments
Det går fremad med Paya. Hun har i dag været til kontrol, og pt. skal vi se bort fra den mulige slidgigt i albuen, da hun pt. ikke viser smerter. Muligvis fordi hun er på smertestillende, men det kunne jo også "bare" være en forstuvning eller overbelastning af forbenene pga. smerter i bagbenene. Payas knæ mærkes fint, og hun har fået tid til sømfjernelse d. 6/6-2016, som er hendes 2. sidste tur til dyrlægen angående hendes knæoperationer - vi er SÅ tæt på at være færdige, fedt! :-) Paya må gerne gå til rally træning igen allerede nu, og er tilmeldt et stævne d. 9/6. Desværre går hun stadigvæk helt forkert med det højre knæ (det sidste nye opererede), men det skyldtes at hendes knæ kunne gå begge veje - altså både glide ude på ydre siden og indersiden af benet. Det er mest normalt ved små hunde, at det kun går indad, og på store hunde er det udad. Derfor har Paya lidt problemer med at gå rigtigt, og det skaber spændinger og låsning i bækkenet. Det kan heldigvis løsnes op hos Magtor! Paya er begyndt at komme ud på længere ture, og får også lov til at lege lidt med Boss, My og andre hunde. Hun må dog stadigvæk ikke hoppe for meget ned af møbler/trapper pga. hendes albue - og knæet... Payas sidste genoptræning hos Magtor er d. 26/6. Jeg ser frem til at Paya om 3 uger er HELT ovre operationerne. :-) Igår fik Paya fjernet sting ved begge knæ. Hun er bare kommet sig SÅ flot. Hun støtter fint på benet, og har i dag været til genoptræning, hvor hun også bare gik der ud af i waterwalkeren.
Det var rart for hende at få fjernet stingene, da pelsen fra halen hele tiden gik ned og irriterede, og så niver de sting altså noget i huden, og såret klør. Så nu er smerterne/irritationen heldigvis ovre, og hun er en glad hund, der igen er klar på løb og leg - dog er hendes ben IKKE klar, så vi holder hende selvfølgelig stadigvæk i ro. Det er slet ikke til at mærke på hende, at det kun er 11 dage siden hun blev opereret i knæene. Vi glæder os til om ca. 5 uger, hvor hun skal have fjernet søm, og så er der ikke længe til, at hun må starte til træning og rende fri på gå turene! :-) Paya er nu hjemme efter en hel dag hos dyrlægen. Denne gang var det højre knæ, der skulle opereres. For ca. 6 uger siden blev hun nemlig opereret i det venstre knæ. I dag fik hun samtidig fjernet søm i det venstre knæ, og skal også have fjernet søm i det højre knæ om ca. 6 uger. Desværre har jeg bemærket at Paya går lidt anderledes med hendes forben, og derfor bad jeg dyrlægen undersøge dette. Paya viser tegn på smerte når det venstre forben strækkes helt ud, og ved røntgenbillederne kan vi se en muligvis mild slidgigt i albueledet. Dyrlægen var ikke sikker, da det også kunne være en forstuvning. Vi behandler det som en forstuvning til at starte med, da hun jo i forvejen skal være på smertestillende og holdes i ro. Payas knæoperation gik rigtig fint. Det er noget jeg har glædet mig meget til at skulle overståes, da knæet virkelig har været irriterende for hende. Hun har kompenseret så meget, at hun var låst flere steder i kroppen, da hun var til fysioterapi d. 4/4. Det fik hun heldigvis løsenet op. Paya skal nu forholde sig i ro de næste 6 uger - ingen leg, spring, træning eller gåture uden snor som sidst. Kun korte gåture på 5-10 min. som øges gradvist. Jeg håber virkelig, at hun blot har fået en forstuvning i albuen, for slidgigt som halvandet-årig lyder bestemt ikke godt! Vi krydser fingre. :-) OPDATERING 26-04-2016 Jeg har virkelig været dårlig til at få taget billeder af hendes sår, så jeg håber I kan nøjes med dem der er. Hun har igår fået fjernet sting og er i dag startet til genoptræning, som I også kan læse i de nye indlæg fra i dag. I dag har vi været til kontrol med Boss og Paya. Det er ca. 1 måned siden at begge hunde blev opereret i knæet. (Boss i det højre og Paya i det venstre).
De har siden da kun været til genoptræning 2 gange - hvilket desværre er for lidt! Men det var hvad vi kunne få til at passe ind. "Magtor" er fuldt booket op, så vi må huske at bestille tid langt forud næste gang, da vi gerne skal være der 2 gange i ugen med begge to. Boss skal indtil næste kontrol kun have smertestillende, når han skal gå i waterwalkeren, og Paya skal fortsætte på halv dosis pga. hævelse ved knæet. Hundene (specielt Boss) fik virkelig meget ros i dag. Han går SÅ flot allerede, hvilket dyrlægen ikke kunne garantere. Det er ikke så tit, at de får hunde ind, som ikke halter. De skulle være noget nemmere at få til at gå normalt igen - men både Boss og Paya går flot, og det bliver bedre og bedre for hver gang de er til genoptræning. Nu må hundene gå tur i snor i op til 30 min. pr. tur, og der er ikke længe til at Boss må rende fri igen. Paya skal desværre opereres i det andet knæ, så hun er lige en måned efter Boss mht. genoptræning. D. 15/4-2016 skal Boss have fjernet søm og så er han helt færdig hos dyrlægen, ikke flere operationer og kontroller. Samme dag skal Paya opereres i det andet (højre) knæ og have fjernet søm i venstre. Det er FEDT at det går så godt med dem. :-) For at læse start opslaget med masser af info om løse knæskaller, så klik her. Så er Paya hjemme efter hendes operation. Hun blev opereret i venstre knæ og skal have fjernet søm om ca. 6 uger, sammen med Boss som jo blev opereret igår. Først skal vi lige have fjernet stingene om 10 dage, og starte til genoptræning igen. Paya har taget det rigtig flot. Da jeg hentede hende logrede hun og jeg fik et par myssere. Hun ville ligge helt tæt, og var meget træt pga. narkosen, og så synes hun det føles underligt i knæet. Det skal hun lige vænne sig til. Vil I læse mere om hvordan det hele foregår, så kig i menuen ude til højre under Kategorier - tryk på "Boss' Løse Knæ 2016" Hvis den ikke er der, så tryk alle, så burde den være der. :-) Der står noget om både valg af dyrlæge, genoptræning, symptomer mm. Her vil der blive opdateret omkring Paya med billeder af hendes knæ og udvikling. OPDATERING 05-03-2016 Vi er nu på dag 8. Om 2 dage skal de have fjernet stingene. Det bliver rart, for det er stingene, der irriterer dem mest. Det niver i huden. Paya var bestemt ikke vild med at gå de første par dage, men hun opdagede hurtigt, at man altså er nød til at bevæge sig for at få mad og for at komme hen til os. Nu støtter hun fint på benet, og er - ligesom Boss - alt for aktiv. Jeg prøver ihærdigt at aktivere dem mentalt v.h.a aktivitetslegetøj. Der skal dog meget til, da de jo er vant til at komme til træning 2-3 gange i ugen, og ud at gå længere ture hver dag. Vi må gå små korte ture på 5-10 minutter op til 5-6 gange om dagen. Vi prøver at få det til at passe ind, at de kan komme ud og gå flere ture dagligt, så de også bliver mentalt træt af det. :-) For at læse start opslaget med masser af info om løse knæskaller, så klik her Indtil Paya skal opereres i knæet skal hun 3 gange gå i walterwalker / vand løbebånd. Det skal hun for at have styr på det inden operationen, så det ikke kommer som et kæmpe chok for en ny-opereret sårbar hund. Igår d. 15-02-2016 var første gang hun prøvede det, og det gik super godt! Hun gik bare derudaf. :-) For at læse start opslaget med masser af info om løse knæskaller, så klik her Som jeg skrev sidste gang (d. 26/1) skulle Paya muligvis opereres pga. en løs knæskal.
I morges var vi til kontrol, og Paya har desværre ændret sin gang siden da. Venstre ben er helt stiv når hun går, fordi hun forhindre knæskallen i at ryge af led, så d. 26/2 skal hun opereres i knæet. Heldigvis er det "kun" det ene knæ. Boss er jo blevet opereret i venstre knæ og skal opereres i det højre d. 25/2. Hvor der også skal fjernes søm fra det venstre knæ. Vi har valgt at få begge opereret med så kort mellemrum, så de kan genoptræne sammen og være klar til træningen igen på ca. samme tid. (forventes efter sommerferien) Paya stopper med rally træning og er "sygemeldt" på hyggeholdet i PH indtil hun er frisk igen. Det bliver hårdt ikke at skulle ud og træne med andre, både for mig og Paya. Vi glæder os til at vi kan starte igen! Paya fik i december mærket knæene hos en specialist. Hun blev vurderet til en grad 1 (venstre knæ) og 2 (højre knæ), dog helt uden smerter, dvs. at der ingen operation eller behandling skulle foretages. For en uge siden var vi så ude og rundere. Der var glat og Paya gled. Hun hev hurtigt det ene bagben op under sig og pev. Vi stoppede med træningen med det samme og tog hjem. Herefter var der ingen symptomer overhovedet, og to dage senere trænede vi rally i halvanden time uden problemer. Men jeg valgte alligevel at bestille en tid til røntgen, da jeg var meget bekymret for hende efter det "styrt". Dyrlægen mærkede hendes knæ - nu var der pludselig smerter i venstre knæ. På røntgenbillederne kunne vi se at knæskallen ikke sad præcis hvor den skulle, men der var heldigvis ingen slidgigt. Dyrlægen vurdere pt. at hun ikke skal opereres, men at vi skal se tiden an de næste to uger. Paya skal lege og træne som hun plejer, og vi skal holde øje med om hun på nogen måder viser tegn på smerter i knæene. Hvis hun gøre det skal hun højst sandsynligt opereres - eller som minimum begynde at gå i waterwalker ligesom Boss gøre for at genoptræne benet. Jeg håber det bedste, men forventer det værste. |
Forfatteren25 årig kvinde med stor interesse for hunde-træning og adfærd. Arkiver
January 2020
Kategorier
All
|