Først til det pinlige - jeg har helt glemt at fortælle om My's to seneste agilitystævner. Der var et klubmesterskab i november 2017, hvor hun fik 1. pladsen i sammenlagt spring og agility, og igen en første plads til et DGI stævne i Randers i februar 2018. Begge var i begynder, nu er hun rykket op til let øvet. Billedet er fra november 2017 med de to flotte pokaler. Væddeløb for familiehunde og blandede racerI et helt år har My og jeg trænet væddeløb hos Midtjysk Greyhound Stadion 1-4 gange om måneden. Vi inspirerede rigtig mange andre hundeejere af forskellige racer, til at være med på idéen. Nogen træner bare for sjov og andre er (ligesom jeg) konkurrence mindet. Jeg har stræbet efter at My på sigt skulle deltage i officielle løb, og igår skete det endelig! My og Gizmo (chihuahua/jack russel mix) fik taget løbslicens og har faktisk løbet sammen i over 6 måneder til træning. De var SÅ klar til sæsonstart, og det samme var tilskuerne. Desværre er der ikke andre hunde som passer med dem i hastighed, så pt. kan de "kun" løbe matchrace. Det er nu også fint, men jeg håber at der snart kommer andre små hunde med ca. samme hastighed. Distancen som de løb igår var 303 meter. My's tid lød på 34,52 sekunder, og Gizmo's var 35,56. Det vil sige, at My løb af sted med 1. pladsen og Gizmo 2. pladsen. De ligger altid ret tæt til træning og skiftes til at være først over målstregen, så det var meget nervepirrende for os alle. Vi var så spændte, og glade da det var overstået. Begge hunde fik en rigtig fin pokal og vi glæder os til næste løb d. 5/5-2018.
0 Comments
|
Forfatteren25 årig kvinde med stor interesse for hunde-træning og adfærd. Arkiver
January 2020
Kategorier
All
|